En tur på kirkegården i Prag efterfulgt af lidt Hærværk

Jeg fristes alt for let. Ja, jeg har ingen rygrad – i hvert fald ikke når det gælder bøger og film. Og når Gyldendal smider en ny udgave af Tom Kristensens Hærværk ud på boghandlernes hylder, så skal jeg naturligvis have fat i et eksemplar – også selvom jeg allerede har tre udgaver af romanklassikeren stående i reolen.

Jeg har læst romanen en del gange, og læseoplevelsen bliver ikke ringere, tværtimod. Det er altid magisk at vende tilbage til 30’ernes København i Kristensens optik. Og denne nye udgave er sågar blevet udstyret med et spritnyt forord, der er forfattet ved Jan Sonnergaard. Alene dét gør det jo bydende nødvendigt at købe bogen hjem, så man igen kan ligge på sofaen sammen med Jastrau.

Og så er Rosinante også på banen med en ny roman fra den sprænglærde italiener Umberto Eco. Når der kommer en ny roman af Eco, så ryger den fluks på must read-listen. Sådan har det været lige siden, jeg første gang læste Rosens navn – og dén er også blevet læst utallige gange. Hans romaner og essay-samlinger er alle blevet konsumeret – de fleste med glubende appetit – og nu er turen kommet til hans seneste opus, Kirkegården i Prag. Jeg har med vilje undladt at læse omtaler og anmeldelser af romanen – det gør jeg af uvisse årsager aldrig, når det er Eco.

Hvad posten bragte #4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.