Første sæson af Christina Applegate-serien “Samantha Who?” ude på dvd.

Christina Applegate spiller Samantha ‘Sam’ Newly, der bliver offer for en flugtbilist og vågner op på hospitalet efter otte dage i koma. Det viser sig, at Sam har fået hukommelsestab og ingen erindring har om sin fortid. Hun kan, til sin omgangskreds store chok, heller ikke huske familie og venner. Sam må nu genopdage sin fortid ved at søge efter spor fra sit tidligere liv, og hun må snart konstatere, at hun før ulykken ikke var noget særligt rart menneske! Men det er hun nu fast besluttet på at ændre.

Men det er ikke nemt, når man konstant bliver konfronteret med fortidens synder. Sam opdager bl.a., at hun var sin kæreste, Todd, utro med en gift mand, og da det ikke går at genoptage forholdet til Todd, må hun flytte hjem til sine forældre – blot for at konstatere, at hun før ulykken ikke havde været på talefod med sine forældre igennem to år. Hvad værre er, så opdager Sam, at hendes ulykke slet ikke var nogen ulykke, men derimod et mordforsøg! Det kommer som et chok for Samantha, at nogle har forsøgt at myrde hende… og hvem? Og hvad med hendes vennekreds, hvem kan hun egentlig stole på? Hun ved f.eks. ikke om det var Dena (Melissa McCarthy) eller Andrea (Jennifer Esposito), der var hendes bedste veninde før ulykken.

Samantha Who? har været en massiv succes i USA og går nu sin sejrsgang over hele Europa. Serien fik en Peoples Choice’s Award som årets komedieserie i 2007, og det er også blevet til Golden Globe, Screen Actor Award og Teen Choise Awards nomineringer.

Første sæson er ude på dvd og kan købes hos MovieZoo for ca. 280,-

Specifikationer for udgivelsen:

Stregkode (EAN): 8717418194048
Releasedato: 29-12-2009
Original titel: Samantha Who?: The Complete First Season
Censur: over 7 år
Region: 2
Lydformat: Dolby Digital Surround 5.1
Billedformat: 16:9 WideScreen
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Land: USA
Studie: ABC Studios
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.