Gnavne, gamle CIA-agenter … Red 2 får biografpremiere til august

Pensionistaction er det nye sort, og en lang række Hollywood-ikoner står i kø for at slå en proper næve og lege med automatvåben på det store lærred. Nu er efterfølgeren til Robert Schwentkes hyggeligt middelmådige Red fra 2010 snart klar til at blive rullet ud i biograferne.

Herhjemme får Red 2 dansk biografpremiere til august, og denne gang er det Dean Parisot, der primært har slået sine folder inden for tv-fiktionens univers, som har sat sig i instruktørstolen. Det er igen Bruce Willis og hans pensionerede venner fra CIA, der er på færde, og denne gang skal de tilvejebringe en forsvunden atombombe. Og ja, både Anthony Hopkins og Catherine Zeta-Jones er med i opfølgeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.