Guillermo del Toros “Mørke” er udkommet hos forlaget Hr. Ferdinand

Det er gået min næse forbi, at forlaget Hr. Ferdinand har sluset andet bind i Guillermo del Toros og Chuck Hogans vampyrtrilogi ud på boghandlernes hylder. Men det har de altså. Så nu kan man læse “Mørke” … fortsættelsen til “Blod”.

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

Mørke er andet  bind af Hogan/del Toros forrygende vampyr-trilogi. Første bind, Blod , udkom i marts i år. Sidste bind Den evige nat, kommer på dansk i 2011. Har man læst Blod må man nødvendigvis læse videre…

Del Toro er manden bag den Oscar-vindende film Pans Labyrint, og han har kult-status blandt filmelskere. Chuck Hogan er en anerkendt thrillerforfatter, som blandt andet har vundet Hammett-award for bogen Prince of Thieves. Del Toro/Hogan cocktailen er aldeles sprængfarlig. Del Toro-Hogans vampyrtrilogi er unik inden for vampyr-thrillergenren, velskrevet, uhyggelig og i den grad afhængighedsskabende i form af sin opbygning med den ene cliffhanger efter den anden.

Det handler ikke om romantiske vampyrer, det handler om dem, der vil have blod.

Kilde: Hr. Ferdinand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.