“Horror Cinema” af Jonathan Penner

Vampyrer. Varulve. Kannibaler. Seriemordere. Psykopater. Spøgelser. Satanister. Aliens. Zombier.

Listen af horror-monstre er lang. Det er listen af horror-film også. Lige siden filmmediets spæde barndom har man været fascineret af det monstrøse. Af det voldelige. Af blod og tortur. Af døden.

Nu har Taschen sendt en ny bog på markedet, der udelukkende helliger sig filmskrækkens univers: “Horror Cinema”. På ca. 200 sider folder nogle af filmhistoriens bedste skrækperler sig ud, og man møder en lang rækker monsterikoner face to face.

Blandt nogle af de (re)præsenterede film finder man klassikere a la “Psycho”, “The Silence of the Lambs”, “Alien”, “The Texas Chain Saw Massacre”, “The Exorcist”, “Dracula” og “The Wicker Man”.  Bogen, der er spækket med lækre fotos, udgør en visuel genrehistorie, der gennemgår horrorfilmens udvikling tematisk, historisk og æstetisk.

Forlag :: Taschen Verlag :: Sideantal :: 200 sider :: Køb hos :: The Book Depository

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.