Indiana Jones er inde, John McClane er ude … Harrison Ford er med i The Expendables 3

Næste år kommer det tredje kapitel i The Expendables-serien, og det bliver givetvis et underholdende kapitel. De to første var i hvert fald hyggelige, bombastiske, humor- og actionfyldte bekendtskaber. Og nu har Sylvester Stallone på sin Twitter-profil offentliggjort, at Harrison Ford er blevet tilføjet rollelisten. Hvilket Stallone i øvrigt er yderst tilfreds med. Men hey, det er jo også Indy og Han, han har fået slået kløerne i.

Det er dog ikke det eneste, Stallone er glad for. Nej, han udtrykker også glæde over, at Bruce Willis er droppet ud af projektet. Han skriver følgende på sin Twitter-profil:

WILLIS OUT… HARRISON FORD IN !!!!  og GREAT NEWS !!!!! Been waiting years for this!!!!

Senere sender han denne lille hilsen til Willis, der er kendt for at være notorisk svær at samarbejde med:

GREEDY AND LAZY …… A SURE FORMULA FOR CAREER FAILURE

Der nævnes ikke navne, men kommentaren lugter lidt af at være stilet til Willis.

Det imponerende cast tæller i skrivende stund følgende (semi)mastodonter:

  • Sylvester Stallone som Barney Ross
  • Jason Statham som Lee Christmas
  • Jet Li som Yin Yang
  • Dolph Lundgren som Gunnar Jensen
  • Terry Crews som Hale Caesar
  • Mickey Rourke som Tool
  • Arnold Schwarzenegger som Trench Mauser
  • Jackie Chan som ??
  • Wesley Snipes som ??
  • Mel Gibson som ??
  • Steven Seagal som ??
  • Milla Jovovich som ??
  • Victor Ortiz som ??
  • Harrison Ford som ??

The Expendables 3, der instrueres af Patrick Hughes, er pt. sat til at få dansk biografpremiere den 14. august … så må vi se, hvem der elles er blevet tilføjet listen til den tid, og om Chuck Norris igen dukker op i en cameo. Det må han gerne.

Kilde: Total Film

the_expendables_2-wide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.