James Caan (1940-1922)

Karl Ove Knausgård indleder første bind i sit seksbind store mastodontværk “Min kamp” med følgende, smukke passus: “For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det.”

Det sker for alle, og det skete for Hollywood-legenden James Caan, som døde den 6. juli, 82 år gammel.

Mange dagblade og filmmagasiner valgte i rubrikken til deres nekrologer ganske forventeligt at omtale Caan som “Godfather-skuespilleren” – rollen som den iltre og voldelige Sonny Corleone udgør også en markant præstation, og den indbragte ham med rette en Oscar-nominering i 1973. Men med over 130 titler på sit cv, der spænder over syv årtier, er der en lang række hoved- og birollepræstationer, man kan fremhæve som mindeværdige.

Og selvom jeg sætter stor pris på Francis Ford Coppolas “The Godfather”, så er det Rob Reiners formidable filmatisering af Stephen Kings ditto formidable “Misery”, jeg oftest vender tilbage til.

Caan spiller forfatteren Paul Sheldon, der forulykker i en snestorm. Men bedst, som han tror, at hans timer er talte, kommer redningen i form af sygeplejersken Annie Wilkes, der spilles til psykotisk perfektion af Kathy Bates (som også modtog en Oscar for sin præstation). Caan forlener sin karakter med en afmagt, der brænder igennem lærredet. Og filmens store katarsis-moment, hvor alt det had, Sheldon har bygget op under sit fangenskab, kanaliseres ud i en dørstopper af metal, som (meget symbolsk) er udformet som et svin, er et højdepunkt – men ikke en afslutning for den traumatiserede forfatter, desværre!

Stor film, stor præstation, stor skuespiller!