Kosmorama genopstår som digitalt filmtidsskrift

Da Kosmorama #248: De nye tv-serier sidste år landede i min postkasse var det enden på en næsten 60 år lang æra. Det var nemlig det sidste nummer af Danmarks ældste filmtidsskrift, der blev sendt på gaden i trykt form. Tiden var inde til at skifte fra analog formidling til digital. Det begræd jeg, som den bogdinosaur, jeg er.

Det var også symbolsk, at netop en fremstormende fiktionsform som tv-serien skulle markere skiftet fra trykt format til digitalt. Tv-serien, der er et udpræget tværmedialt format, der uhindret springer fra platform til plaform, skulle naturligvis fungere som punktum for tidsskriftets liv som bog for at pege mod nye tider.

Lige siden, det sidste nummer var blevet fortæret, har jeg ventet i spænding på, hvorledes det nye Kosmorama kom til at tage sig ud. Og wait no more, here it is: Det spritnye Kosmorama i nye, digitale klæder!

Det nye Kosmorama byder på nye redaktører, et fantastisk layout og muligheden for at søge og læse i det ekstremt omfattende bagkatalog, der gennem mange år er blevet bygget op. Og ved du hvad, kære læser, det hele koster dig intet. Nul kroner. Det er gratis, simpelthen. Gratis i en tid, hvor nationstunge og kulturbærende dagblade ellers foretager et paradigmeskift ved at gå fra at være gratis til at kræve betaling.

Der er kun to ting at at sige om den digitale forvandling: Herligt og WOW! Og – selvfølgelig – velkommen tilbage, Kosmorama. Lad læsningen begynde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.