“Manden med den gyldne revolver” udgives af Rosenkilde & Bahnhof

Rosenkilde & Bahnhof har sendt de sidste syv af Ian Flemings Bond-bøger i handlen, så  nu er der er rig mulighed for at få  – måske for første gang? – læst bøgerne, der ligger til grund for én af filmhistoriens længste filmserier.

I 1965 udkom Ian Flemings tolvte roman og bog nummer tretten i James Bond-serien. Manden med den gyldne revolver aka The Man With the Golden Gun blev efterfølgende filmatiseret af Guy Hamilton i 1974 som den niende Bond-film. Det er Roger Moore, der spiller Bond, og det gør han blandt andet overfor Christopher Lees skurkekarakter, Scaramanga.

Rosenkilde & Bahnhof har nu udgivet alle 14 Bond-bøger, som Ian Fleming (1908-64) selv var forfatter til. Det drejer sig om to novellesamlinger og tolv romaner, der alle har fået tilføjet spritnye forord forfattet af den danske James Bond-ekspert Rasmus Paaske Larsen.

NB: 2015 kommer (i anledning af Sam Mendes’ Spectre, der er Bond-film nummer 24) til at stå i James Bonds tegn hos Fiktion & Kultur. Det betyder, at alle 14 Bond-bøger sideløbende med filmatiseringerne vil blive anmeldt op til december-premieren på Spectre.

Besøg Rosenkilde & Bahnhof og se også Ianfleming.com

Om romanen og forfatteren skriver forlaget:

Fra sit hovedkvarter, luksushotellet Thunderbird på Jamaica, regerer lejemorderen Scaramanga sit forbryderimperium. Han er hjernen bag mord, narkosmugling, pengeafpresning og spionage for Rusland og Cuba.

Forretningen går strygende, indtil den dag hvor James Bond krydser hans spor …

Men kampen mod Scaramanga bliver en af agent 007s mest krævende opgaver, og han går ind i den med fare for sit eget liv. Hvem ender med at blive offer?

Ian Lancaster Fleming (28. maj 1908 – 12. august 1964). Fleming var engelsk forfatter og journalist og arbejdede bl.a. som rapporter i Sovjetunionen i flere omgange. Under krigen arbejdede han i marinens efterretningstjeneste. Fleming blev mest kendt for sine romaner om MI6 agenten James Bond, også kendt som agent 007. Hans første Bond-bog, Casino Royale, udkom i 1953 og han skrev i alt 14 Bond-bøger.

Manden-med-den-gyldne-revolver - Fiktion & Kultur - Rosenkilde & Bahnhof - James Bond

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.