Den 9. december udkommer italienske Gigi Simeonis grafiske roman Morderens mesterværk hos forlaget Shadow Zone Media. Simeonis fortælling foregår i Milano i 1908, hvor en række grusomme mord ryster byen. Morderen, der døbes Hjerter Knægt, bliver avisernes helt store emne, og kriminalinspektør Matteo De Vitalis, der arbejder i afdelingen for Videnskabeligt Politi, tager nye metoder i brug for at fange morderen. Man kan læse et uddrag af Morderens mesterværk her: KLIK
Info om udgivelsen:
- MORDERENS MESTERVÆRK
- ISBN 978-87-92048-07-3
- Skrevet og tegnet af Gigi Simeoni
- Oversat fra italiensk af Sophus Helle
- Format: 16 x 21 cm, 304 sider, Soft Cover
- Vejl. udsalgspris: 199,00 kr