Ny plakat til Gareth Edwards “Godzilla”, der får premiere i 2014.

Næste år er det 60 år siden, at Gojira, der nok er bedre kendt som Godzilla, første gang gik amok i Ishirô Hondas klassiker fra 1954. Det fejrer man på behørig vis ved igen at slippe det radioaktive monster løs … denne gang i San Francisco, hvor dele af filmen bliver optaget. Så der er nok en stor chance for, at The Golden Gate Bridge må lægge metal til uhyrets bersærkergang.  

Jeg indrømmer blankt, og det skal man passe på med, at jeg fandt Roland Emmerichs udgave fra 1998 stærkt fornøjelig. Den havde sine skavanker, havde ikke helt styr på proportionerne og lænede sig i visse henseende cadeau-agtigt meget op ad Steven Spielbergs Jurassic Park fra 1993. Men jeg var underholdt, og jeg kan ikke tælles til gruppen af knotne Zilla-haters!

Godzilla - remake - 1

Nu er den første plakat blevet frigivet til Gareth “Monsters” Edwards kommende udgave af Godzilla, der rammer biograferne i 2D og (desværre) 3D næste år. Og som plakaten indikerer, så har det gode atom-radioaktive monster kigget dybt i vitaminpilleglasset. Zilla er blevet stor, MEGET stor. Om bigger is better får vi at se, når biograferne verden om næste år slår dørene op for det 60 år gamle gigant-reptil. Jeg glæder mig!

Filmen, der har manus af Frank Darabont, Max Borenstein og David Callaham, kan byde på et spændende cast: Aaron Taylor-Johnson, Elizabeth Olsen, Bryan Cranston, Juliette Binoche, David Strathairn, Sally Hawkins, Richard T. Jones og Ken Watanabe.

Godzilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.