Ny Thea Vind-krimi (med bogtrailer!) fra Rosenkilde & Bahnhof

Det er efterår, vinden rusker og regnen kommer silende fra en grågusten himmel. Inden længe banker vinteren på døren, og kong Frost melder sin kolde, bidende ankomst! Og når det sker, så er der intet bedre end at forskanse sig i sofaen med tæppe, kaffe og en god bog. Og kan man modstå et godt mord (eller flere!) og et velkomponeret krimiplot? Nej, vel?

Begge dele er forfatterægteparret Bille & Bille leveringsdygtige i, og tilbage i september udgav de deres tredje krimi med videnskabsjournalisten Thea Vind. I ond tro, der er udkommet hos Rosenkilde & Bahnhof, tager afsæt i Søren Kierkegaard og en seriemorders kodede beskeder. Der står mord på menuen!

Der er også blevet produceret en meget fin og appetitvækkende bogtrailer til I ond tro, der har en aura af David Finchers Seven og Showtime-serien Dexter over sig.

Så hvis man i forvejen har læst de to første romaner i serien – Gudindens offer og Nattens gerning – så skal man selvfølgelig spæde til med I ond tro. Og hvis man endnu ikke har læst nogen af dem, ja så har man gode ting i vente!

Besøg Bille & Billes hjemmeside her.

I ond tro

Gudindens sidste offer & Nattens gerning (Bille & Bille)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.