Ny trailer og plakat til Spike Lees genindspilning af Chan-wook Parks Oldboy

Det er 10 år siden, at vi fik Chan-wook Parks sydkoreanske mesterværk Oldboy, og i år bliver jubilæet fejret med Spike Lees genindspilning, der blandt andre har Josh Brolin, Samuel L. Jackson og Elizabeth Olsen på rollelisten. Filmen, der handler om kidnapningen af en ganske almindelig mand og dennes 20 år lange fangeskab, bygger på en japansk mangategneserie. Den oprindelige Oldboy er den midterste film i Chan-wook Parks The Vengeance Trilogy, der også tæller Sympathy for Mr. Vengeance (2002) og Sympathy for Lady Vengeance (2005).

Hvis det går lige så godt for Spike Lees genindspilning af Oldboy, som det gjorde for Martin Scorseses The Departed (2006), der er en genindspilning af Andrew Laus og Alan Maks Hong Kong-film Infernal Affair (2002), så bliver det jo godt. Men mindre kan naturligvis også gøre det.

Spike Lees Oldboy får dansk biografpremiere den 5. december i år.

Oldboy poster (remake)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.