NYE TEGNESERIER: “Fantastic Four 1: Broen”

Forlaget Fahrenheit og Faraos Cigarer udgav i september et digert værk med heltegruppen Fantastic Four. Bogen – som bærer titlen “Broen” – er en hardbackudgivelse på 380 sider i farver. Det er Thomas Berger, der har oversat. Mere info om udgivelsen nedenfor!

Køb tegneserien hos SAXO: KLIK


Om tegneserien skriver forlaget …

Det er ikke let at være superfamilie med børn, når superskurkene byder op til dans. Bare spørg Fantastic Four!

Mørket sænker sig over Marvel-universets mest berømte familie, Fantastic Four, da H.A.M.M.E.R.-agenter under ledelse af selveste Norman Osborn angriber Baxter-bygningen! Mens alt dette sker, har Reed Richards konstrueret en bro over til Multiverset for at lære at løse alt, men i stedet finder han mere, end han kunne forudse. Mens Fantastic Four kæmper mod en af deres ældste rivaler, Mole Man, og Wizard, dukker en bekendt fra fremtiden op med en mystisk besked. Dette sender de fantastiske fire ud på en rejs dybt under Jorden og helt til Månen, hvor de afslører overraskende hemmeligheder!

Info…

Jonathan Hickman, Sean Chen, Adi Granov, Neil Edwards, Andrew Currie, Paul Neary, Scott Hanna og Lorenzo Ruggiero:
Fantastic Four 1: “Broen”
Dansk udgave, der samler Dark Reign: Fantastic Four 1-5, Fantastic Four 570-578 og Dark Reign: The Cabal One-Shot
380 sider i farver
Oversat af Thomas Berger
ISBN 9788771762143
Udsendt september 2021