NYE TEGNESERIER: “Gammelpot 13: Peberheksene”

Den 12. maj udgiver Forlaget Cobolt endnu et eventyr med Gammelpot! Der er tale om bind 13, der bærer titlen “Gammelpot: Peberheksene”.

Køb tegneserien hos SAXO: KLIK


Om tegneserien skriver forlaget …

“I århundreder havde de hjemsøgt skoven ved Åby, og hver gang der var fuldmåne, spredte de ulykke og elendighed blandt dem, der ikke sad sikkert inden døre …“

Sådan lyder legenden i den ellers hyggelige landsby Åby, da Gammelpot lægger vejen forbi. 

Samtidig får han at vide, at to drenge for ti år siden forsvandt, fordi de skød genvej gennem De Dunkle Klitter på vej til fiskerlejet Klagebugten … og han beslutter sig for – trods landsbyboernes advarsler – at undersøge de mystiske begivenheder nærmere.

Snart forsvinder han imidlertid selv i De Dunkle Klitter – og ender med at være i tre uhyggelige hekse-søstres vold!

Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om vandede vittigheder fra hans barndom, om samspillet mellem tekst og tegninger i tegneserier, om tegneserier fungerer som hørespil – og om en tegneserie, som kun består af talebobler.

INFO…

Skrevet af Thom Roep
Tegnet af Piet Wijn
Oversat af Edith Månsson
60 s. i farver, indb.
22,5 x 28,5 cm
ISBN 9788770858656