NYE TEGNESERIER: “Old Man Logan”

Forlaget Fahrenheit og Faraos Cigarer har også udgivet “Old Man Logan” af Mark Millar. Den fine tegneserie udgives som hardback på 224 sider i farver. Udgaven samler Wolverine nr. 66-72 og Giant-Size Wolverine Old Man Logan nr. 1. Det er Lars Kramhøft, der har oversat.

Køb tegneserien hos SAXO: KLIK


Om tegneserien skriver forlaget …

Der er brug for Wolverine mere end nogensinde før … men hvor er han?

Velkommen til en alternativ fremtid på Jord-807128, hvor USA regeres af superskurke. Ingen ved, hvad der skete den nat heltene faldt. Det eneste, der vides er, at de forsvandt og at superskurkene har tyranniseret lige siden. Det største mysterie er dog, hvad der skete med Wolverine. Nogen siger, at han blev såret som aldrig før. Andre siger, at han bare blev træt af at slås og trak sig tilbage. Uanset hvad, så har Old Man Logan ikke trukket sine klør i næsten 50 år – før nu!