NYHED: “Rampage” er ude på dvd, Blu-ray og UHD!

Mød primatologen Davis Okoye (Dwayne Johnson), som normalt holder sig  fra andre mennesker. Ja, han bryder sig ikke meget om sin egen slags, men til gengæld deler han et ubrydeligt bånd med George, en ekstraordinært intelligent, sølvrygget gorilla, som han har passet, siden den blev født. Men da et uautoriseret, genetisk eksperiment går meget, meget galt, muterer den ellers så følsomme abe til et rasende monster af gigantiske proportioner. Og som om det ikke er nok, bliver det snart chokerende klart for alle, at der samtidig er blevet skabt en række andre gale, gigantiske, genetisk muterede monstre. Mens de genetisk set nyfødte alfa-monstre flænger sig tværs gennem Nordamerika og udsletter alt på deres vej, finder Okoye sammen med en miskrediteret genforsker i forsøget på at finde en modgift og pacificere de altødelæggende kæmper. 

Dette er en film, der primært henvender sig til fans af Johnson, der skal have krydset alle film af med den charmerende skuespiller. Filmen er ikke uden potentiale, men den lider under et manuskript, der ikke gennemarbejdet og et plot, der fremstår lidt for målrettet og tydelig i sin økokritik. Der er ikke overladt meget til seeren, der får alt skåret ud i pap. Men som med alle andre blockbusterfilm – eller i hvert fald de fleste – så er den flot, og man er underholdt fra start til slut.