NYHED: “Slice” ude på dvd & Blu-ray!

Universal Pictures har netop udgivet Austin Veselys gyserkomedie “Slice” (2018) på dvd & Blu-ray.

Da et pizzabud bliver myrdet, beslutter to vidner at undersøge, hvem der har begået det mystiske mord i deres spøgelsesagtige provinsby. Er det spøgelser? Pushere? Eller måske simpelthen en varulv?

“Slice” er en tempofyldt komedie udover det sædvanlige, der beskrives som en hybrid mellem Michael Jacksons “Thriller” og de anmelderroste serier “Stranger Things” og “Riverdale”. Med en stjernespækket rolleliste i form af Grammy-vindende Chance the Rapper samt skuespillerne Zazie Beetz (“Atlanta”, “Deadpool 2”), Joe Kerry (“Stranger Things”) og Chris Parnell (“30 Rock”), spås “Slice” til at blive en moderne kultfilm.