NYHED: “The 15:17 to Paris” er ude på dvd & Blu-ray!

Det er ingen hemmelighed, at Clint Eastwood er en konservativ nationalromantiker og patriot med stærke politiske og religiøse holdninger. Det er noget, der løber igennem hans karriere som en rød tråd, og “The 15:17 to Paris” er blot endnu et komma på et imponerende cv. Filmen kan dog ikke måle sig med de absolutte højdepunkter på Eastwoods CV, og hvor filmen ellers holder et intensivt suspense-niveau, så kulminerer det hele i en lettere kvalmende afslutning.

Det er en film, der tager afsæt i en virkelig hændelse, nemlig terroristangrebet på det franske to Thalys i 2015. Hovedrollerne i Eastwoods film bliver i øvrigt spillet af heltene selv: Jeffrey E. Stern, Spencer Stone, Anthony Sadler, and Alek Skarlatos.

Anthony Sadler, Alek Skarlatos og Spencer Stone er tre amerikanere på rejse gennem Europa. De bliver pludselig helte, da de opdager, at en terrorist ombord deres tog har planer om at slå de mere end 500 passagerer ihjel. Filmen følger amerikanernes liv og venskab frem til angrebet og er baseret på virkelige hændelser.