Nyt på Netflix: Barbara (2012)

http://fiktionogkultur.dk/wp-content/uploads/2013/09/Netflix-banner.jpg

Nu har Netflix købt Christian Petzolds tyske drama Barbara fra 2012 hjem. Filmen, der samme år vandt Sølvbjørnen for bedste instruktion ved Berlinalen, hører til i kategorien a must see movie, hvis man interesserer sig for tyske film, der foregår i 1980’ernes Stasiovervågede Østtyskland. Barbara kan ses i fornuftig forlængelse af Florian Henckel von Donnersmarcks mesterlige Oscarvinder fra 2007, Das Leben der Anderen.

Barbara (Nina Hoss fra Anonyma – Eine Frau in Berlin) er en ung børnelæge, der som straf for at ansøge om visum til Vesten bliver forflyttet til et hospital i en lille kystby i 80’ernes Østtyskland. Barbara er først fast besluttet på at flygte, men hun bliver konstant overvåget af Stasi, hvilket gør en flugt svær. Filmen er fiktion, men Christian Petzold har fundet inspiration til Barbara i en østtysk læges erindringer.

Barbara - 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.