Nyt på Netflix: Derek: Sæson 1 (2012)

Den 12. september får den nye Netflix Original-serie premiere. Der er tale om den 7 episoder lange første sæson af Derek, der er skabt, skrevet og instrueret af Ricky Gervais, der også spiller hovedrollen som den 49-årige outsider Derek Noakes. Derek, der oprindeligt blev produceret for Channel 4, havde premiere på britisk tv den 9. maj 2012, og dermed er det ikke helt korrekt, når Netflix reklamerer med, at den vil være eksklusivt tilgængelig hos dem. Første sæson er altså allerede blev vist på tv, og serien vil ydermere være tilgængelig på dvd og Blu-ray den 11. november. Så eksklusiviteten skal i dette tilfældes tages med et gran salt.

Den britiske komediedramaserie, der gør brug af mockumentary-stilen, handler om 49-årige Derek Noakes, der på tredje år arbejder på et plejehjem. Derek er hjælpsom, venlig og afholdt. Men han er også naiv, er ikke den skarpeste kniv i skuffen og er heller blevet udstyret med det flotteste udseende. Derfor bliver han skubbet til side og negligeret af det samfund, der udgøres af de hippe, smarte og smukke. Derek  mener dog selv, at: it is more important to be kind than to be clever or good-looking. Så tune ind på torsdag, hvor Derek gør sin entré på Netflix.

Ricky - 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.