Nyt på Netflix: Killer Klowns from Outer Space (1988)

Den er ikke ny på Netflix, men jeg har først lige – til min indre filmnørds fryd – opdaget, at Stephen Chiodos smagfulde kultklassiker med den fornøjelige titel Killer Klowns from Outer Space (1988) er en del af deres katalog. Jeg har godt nok (og selvfølgelig) filmen stående i samlingen som en amerikansk region 1-udgave, den er naturligvis ikke udgivet herhjemme, men det er herligt at se filmen præsenteret i HD-kvalitet.

Og hvis man hører til den gruppe mennesker, der ikke kender til omtalte kitschmesterværk, så kan jeg informere om, at handlingen centrerer sig omkring en gruppe grumme alienklovne, der med deres rumskib lander i en amerikansk lilleby, hvor de terroriserer alt og alle. Jeg kan i øvrigt fortælle, at Stepen Chiodo i skrivende stund arbejder på en fortsættelse, der har den ditto fornøjelige titel The Return of the Killer Klowns from Outer Space in 3D – den kan jo ikke hedde andet!

killer_klowns_from_outer_space-poster2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.