Nyt på Netflix: Let Me In (2010)

Chloë Grace Moretz var 8 år gammel, da hun horrordebuterede i Andrew Douglas’ genindspilning af Stuart Rosenbergs  The Amityville Horror (1979/2005). Siden har hun medvirket i op til flere horrorproduktioner, og nu er hun aktuel på Netflix i en anden genindspilning, nemlig Matt Reeves’ Let Me In fra 2010, der bygger på Tomas Alfredsons svenske film Lad den rette komme ind fra 2008, der igen er en filmatisering af John Ajvide Lindqvists roman. Lindqvist skrev i øvrigt selv manuskriptet til den originale film.

Senere i år kan man opleve Moretz i endnu en genindspilning, når Kimberley Pierces nye udgave af Brian De Palmas Stephen King-filmatisering Carrie (1976/2013) får biografpremiere. Det sker den 31. oktober … bedre kendt som Halloween. Hvis man i mellemtiden vil se andre horrorrelaterede film med Moretz, så kan Netflix også byde på Tim Burtons vampyrsoap Dark Shadows fra 2012, der i øvrigt er en genindspilning af Dan Curtis’ tv-serie, der kørte fra 1966 til 1971 og igen kortvarigt i 1991, hvor revival-serien fik 12 episoder.

Let Me In - 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.