Nyt på Netflix: Uge 40 – 2 (2013)

http://fiktionogkultur.dk/wp-content/uploads/2013/09/Netflix-banner.jpg

Jeg bragte i går uge 40-tilføjelserne hos Netflix, der i høj grad var præget af titler fra Paramount. Dog var der en lang række titler, som Netflix havde glemt at inkludere i deres udsendte pressemeddelelse. Disse titler – hvor uinteressante de fleste end er – bliver nævnt nedenfor. Faktisk er det kun John Hughes-filmen Ferris Bueller’s Day Off aka En vild pjækkedag (1986), der skal være anbefalet herfra.


I denne komedie bliver Paul Rudd forlovet med sin drømmekvinde, men han har slet ingen venner. Under sin søgen efter en rigtig ven møder han drengerøven Jason Segel.

Tatanka er vokset op i Napoli, hvor hans boksetalent har holdt ham væk fra kriminalitet. Men mafiaen styrer byen med jernhånd og truer hans karriere.

Ferris får hele skolen til at tro, at han ligger for døden, hvorefter han nyder dagen i Chicago med sin kæreste og bedste ven.

Nacho Libre
Da Ignacio hører om et børnehjems økonomiske sorger, vil han gerne hjælpe – ved at klæde sig ud og gå i ringen som professionel bryder.

Oplev snowboardverdenen gennem den norske snowboarder Torstein Horgmo, som slår den ene rekord efter den anden.

I denne efterfølger til tv-filmen Day of Destruction kæmper en betrængt FEMA-chef med ødelæggende “superstorme”, der truer Jorden.

Carter blev hyldet for sit mod, men også udsat for en sviende kritik, da han blokerede skolens gymnastiksal med lås og slå og tvang sit ubesejrede basketballhold til at læse lektier.

Matthew McConaughey spiller rollen som Tripp, der stadig bor hjemme hos sine forældre. Og hvem kan fortænke ham i det? Det er gratis, han har et fint værelse, og mor ordner hans vasketøj.

Musikeren Eli skal inden optagelsesprøven til konservatoriet aflevere sin mor på en afvænningsklinik, men det går langt fra som planlagt.

Andy Samberg spiller hovedrollen som Rod Kimble, en stuntman med en drøm. Rod har aldrig gennemført et stunt med succes, og hverken familie eller venner tager ham særlig alvorligt.

Da de initiativrige søskende Andi og Bruce får en ny plejefamilie, hvor husdyr absolut ikke er tilladt, må Andi tænke hurtigt for at finde et nyt hjem til deres hund Friday.

På en familievisit møder Scott, en tidligere narkoman, sin ekskæreste. Gamle følelser vækkes, men nu er hun gift med Scotts bror.

Queer Duck er tilbage i denne første, hylende sjove musicalkomedie i spillefilmslængde! “Queer Duck: The Movie” får dig til at grine, til du får ondt i maven!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.