Nyt på Netflix: Zookeeper (2011)

http://fiktionogkultur.dk/wp-content/uploads/2013/09/Netflix-banner.jpg

Jeg har ikke set Zookeeper (2011), og jeg kommer umiddelbart heller ikke til det. Den står i hvert fald ikke først i køen, lad mig sige det sådan. Netflix har dog netop tilføjet omtalte film, der er instrueret af Frank Coraci, til deres katalog. Det er Kevin James, der spiller hovedrollen som dyrepasseren Griffin Keyes, der får hjælp af dyrene i zoo til at finde kærligheden. Komedien byder ydermere på Rosario Dawson, Donnie Wahlberg og – tro det eller lad være – den tyske talkshowvært Thomas Gottschalk.

Det er dog ikke disse skuespillere, der er de mest interessante, men dem, der lægger stemme til dyrene i denne Dr. Dolittle-pastiche. Stemmecastet udgøres nemlig af Nick Nolte, Sylvester Stallone, Don Rickles, Jon Favreau, Cher og Adam Sandler. James og Coraci arbejdede i øvrigt også sammen sidste år på komedien Here Comes the Boom.

Zookeeper -1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.