KONTAKTINFO

FIKTION & KULTUR
Robert Johannes Rasmussen
Kulturskribent & mag.art. i litteratur- & filmvidenskab
Oversætter & korrekturlæser

Fangelvej 15
5672 Allested-Vejle, Broby

Mail: rjr@fiktionogkultur.dk
Mobil: 81117780 (man-fre 10-16)
Facebook: KLIK

Om Fiktion & Kultur…

Det hele begyndte i 2007, hvor Fiktion & Kultur stævnede ud på det store digitale ocean, der i daglig tale kendes som internettet.

Tanken var, at F&K skulle være et sted, der helligede sig film og litteratur. Det skulle fungere som et dynamisk CV, der hele tiden udviklede sig. Et sted, hvor jeg kunne dyrke mine faglige lidenskaber og min interesse for formidling. Siden er F&K vokset, og i dag er der både blevet plads til kulturen og naturen.

Således skrives der nyheder, artikler, omtaler og anmeldelser af litteratur, film, tv-serier og tegneserier, og der er ligeledes blevet plads til særlige interesse- og nicheområder som gys, filmmerchandise og -legetøj, og kunst, kultur & design har naturligvis også fundet en hylde hos F&K.

Om skribenten bag F&K…

Jeg er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og semiotik fra Syddansk Universitet, hvorfra jeg dimitterede i 2011. Jeg skrev mit konferensspeciale på medievidenskab inden for et filmvidenskabeligt område. Efterfølgende holdt jeg en en offentlig forelæsning over emnet “Masker og monstre: Fra Michael Myers til Amor – En undersøgelse af maskens betydning og dens forskellige fremtrædelsesformer i en række udvalgte horrorfilm”.

At skrive, at læse: fra PIXI-bøger til magisterkonferens!

Jeg fik min første skrivemaskine – ja, skrivemaskine! – juleaften 1986. Jeg var 9 år gammel, og jeg gav mig straks til at forfatte en fortsættelse til Steven Spielbergs “Raiders of the Lost Ark”, som jeg havde set på DR i juledagene. Jeg havde endog stålsatte intentioner om at sende Spielberg manuskriptet. Desværre fik jeg kolde fødder, hvilket – retrospektivt vurderet – nok var en fejl, da min fortsættelse til Indianas eventyr var markant bedre end “Temple of Doom”. Jante, go home!

Da jeg blev lidt ældre, og det hele tog en mere alvorlig og voksen drejning, begyndte jeg at skrive for andre end mig selv. Jeg har skrevet for fagbladet BLÆST: Tidsskrift for Litteraturvidenskab, universitetsmagasinet RUST og DOF-magasinet. Jeg har fået publiceret artikler, kronikker og indlæg i dagblade som Jyllands-Posten, Berlingske, Fyens Stiftstidende og Weekendavisen. Jeg har anmeldt film og litteratur samt skrevet features, kronikker og artikler for flere online-sites og magasiner.

Det hele startede med en PIXI-bog og endte med en magistergrad i litteraturvidenskab. Jeg har, lige siden jeg lærte at kombinere bogstaver, at danne ord og flette disse sammen til sætninger, altid læst – og det hver dag!

Mine litterære interesseområder er mange, og jeg læser med lige stor glæde krimier som lyrik. Så er yderpunkterne for mit litterære genreengagement tegnet bredest muligt op. Jeg læser Ernest Hemingway og Stephen King. Jeg læser de store, klassiske russere, og jeg svømmer rundt i antikkens episke mastodontværker. Både Vergil og Homer er favoritter. Jeg sætter stor pris på Thomas Mann, og jeg dyrker Edgar Allan Poe og gotikken i såvel litteraturen som i filmen og kunsten. Jane Austen er også på listen over forfattere, jeg kan genlæse med jævne mellemrum, og i reolen gnubber hun bogryg med Brontë-søstrene, Arthur Conan Doyle, Tom Kristensen, Karen Blixen og, og, og … jo, reolerne bugner med alt godt fra antikken til i dag!

Jeg læser også tegneserier og grafiske romaner, og jeg er ikke bange for at påstå, at Walt Disney, Hergé, Goscinny, Morris, Peyo Stan Lee og mange, mange flere er lige så fuldgyldige, nævneværdige og betydningsfulde kulturrepræsentanter som Sartre, Camus, Dostojevskij, Faulkner, Steinbeck, Hemingway – sådan er det!

For undertegnede er der kun kultur, ikke fin- og lavkultur. Derfor bedes de rullekravebærende finsmagstyper, der sikkert vil få et føl på tværs over ovenstående sammenligning, stikke piben ind og pakke fløjlsjakken sammen.

Fascinationen af filmens verden!

Min interesse for film blev vakt en sen aften, da jeg som 8-årig, trods forbud, sneg mig til at se Steven Spielbergs mesterlige hajgyser “Jaws” (1975). Det var en skelsættende begivenhed, og efterfølgende udviklede jeg en noget nær umættelig sult efter film. Dette betød, at den lokale videobiks, i 80’erne og 90’erne, langede et usundt antal VHS-film over disken til mig. Siden har jeg, grundet den omtalte haj, konsumeret over 10.000 film. Ja, det er blevet til en del film gennem årene, og mit filmkigger-cv vokser fortsat stiller og roligt.

Jeg sprang fra Spielberg og “Jaws” til Hitchcock og “Psycho”, og herfra tog jeg springet videre til Franklin J. Shaffners “Planet of the Apes”, Ridley Scotts “Alien”, George Lucas’ “Star Wars”, James Camerons “Terminator” og Tobe Hoopers (og Steven Spielbergs) “Poltergeist”. Det er disse film, der var med til at skabe den filmentusiast, jeg dagen i dag med stolthed proklamerer, at jeg er.

Jeg ser alt, og jeg interesserer mig for alt. Westerns og krigsfilm. Horror og komedier. Science fiction og kærlighed. Fantasy og adventure. Action og højpotent følelsesdrama. Thrillers og animation. Det ene udelukker ikke det andet, og jeg ser med lige stor glæde og fornøjelse Akira Kurosawa og Steven Spielberg, som jeg ser Francois Truffaut, Lars von Trier, Gore Verbinski og George Lucas. Og ja, Sylvester Stallone ér en dygtig skuespiller, og jeg ELSKER film med Arnold Schwarzenegger. Så er det sagt, så er det skrevet!

Ja, jeg interesserede mig for TV-fiktion, da de fleste fandt det underlødigt og uinteressant!

TV-serier har altid, også før det blev højeste hipstermode at sige HBO, AMC og Showtime, interesseret mig som et medie, der i helt særlig grad evner at bygge fantastiske fiktionsuniverser op. Jeg startede tidligt min TV-seriekiggerkarriere, og som ung hyggede jeg mig med “Knight Rider”, “The A-Team”, “Murder, She Wrote”, “Diagnosis Murder”, “American Gothic”, “Hart to Hart”, “Miami Vice”, “Magnum P.I.” – og ja, så brugte jeg også et syndigt antal timer på animationsserier fra produktionsselskaber som Hanna-Barbera, Sunbow, Disney, Filmnation, MGM og Warner.

TV-serien er andet og mere end blot underholdning, og selvom den ofte bruges som et uskyldigt pusterum fra hverdagen, så har selv den mest konventionelle TV-serie noget interessant at fortælle om det samfund og den tid, der har fostret den.

Akademiske kvalifikationer…

Litteratur: Jeg har en solid viden inden for litteraturhistorie, -videnskab og -teori. Jeg er i besiddelse af gode, veludviklede analyse- og fortolkningsevner, og jeg har et bredt kendskab til litterære perioder, genrer, forfatterskaber og klassiske, europæiske tegneserier samt den superheltetradition, der knytter sig til amerikanske Marvel og DC Comics.

Film: Jeg er ligeledes velbevandret i filmhistoriens svulmende klædeskab, jeg har et bredt genrekendskab, og jeg har fortræffelige analyse- og fortolkningsevner. Jeg har især beskæftiget mig indgående med horrorgenren, men alle områder af filmens magiske verden har min interesse – og så har jeg i øvrigt en forkærlighed for 80’ernes film.

TV-serier: Jeg er i besiddelse af en omfattende tv-historisk viden, og jeg har et bredt genrekendskab samt et solidt indblik i den amerikanske TV-fiktions udvikling fra 1950′erne til i dag.

The Road (Not) Taken: Min (ud)dannelsesrejse i punktnedslag!

Akademisk har jeg stræbt efter at være en blæksprutte, og jeg har beskæftiget mig med alt fra antikken til det moderne, fra Bibelen til gys, skræk og gru i og på tv, film og litteratur. Jeg har skrevet om barok (halshugnings)kunst og Caravaggio, om dansk 30’er-litteratur og Mogens Klitgaard, om Thomas Mann og græsk mytologi, om islandske sagaer, Edgar Allan Poe, William Faulkner, Ernest Hemingway og Johannes V. Jensen.

Jeg har skrevet om Alfred Hitchcock, om den fantastiske litteratur og Todorov. Jeg er etfaglig magister (mag.art.) i litteraturvidenskab, men har aktivt søgt en tværfaglig interaktion med kulturens og kunstens andre områder: film, tv-fiktion, billedkunst og kulturhistorie. Jeg er bogorm, læsehest, filmnørd, kunstelsker, tegneseriesluger og passioneret konsument af tv-fiktion i usunde mængder.

CV’et i nedslag…

Uddannelsesforløb i tre punkter…

• 2006-2011: Magisterkonferens i litteraturvidenskab og semiotik (mag.art.)

Titel på specialet, der blev bedømt til “bestået” (konferensspecialer modtager ikke karakter): Masker & monstre i amerikanske horrorfilm: En præsentation og analyse af maskebrugen i John Carpenters “Halloween”, George Mihalkas “My Bloody Valentine” og Wes Cravens “Scream”.

• 2003-2004: Bachelor i litteraturvidenskab

Titel på Bachelor-opgaven, der blev bedømt til karakteren 11: En mytologisk læsning af Thomas Manns “Der Tod in Venedig”.

• 2001-2003: 2-årigt grundfag i litteraturvidenskab

Afsluttende opgave med karakteren 11: En kultur- og litteraturhistorisk analyse af Prometheus-mytens betydning i England for digterne i romantikkens 2. bølge med særligt fokus på Mary Shelleys “Frankenstein” (1818) og P.B. Shelleys “Prometheus Unbound” (1820).

Større, akademiske opgaver i udvalg!

• Aristoteles’ “Poetik”: En analyse af tragediens elementer og opbygning
• En tematisk analyse af Johannes V. Jensens “Knokkelmanden”
• En socialhistorisk orienteret læsning af William Faulkners novelle “Go Down, Moses”
• Mord, gåder & middelaldermystik: En analyse af Umberto Ecos “Rosens navn” med fokus på romanens intertekstualitet og semiotiske lag
• En kulltur- og litteraturhistorisk analyse af Prometheus-mytens betydning i England for digterne i romantikkens 2. bølge med særligt fokus på Mary Shelleys “Frankenstein” (1818) og P.B. Shelleys “Prometheus Unbound” (1820)
• Ordet i maleriet og den barokke horror: halshugningsmotivet hos Michelangelo Merisi da Caravaggio
• En analyse og fortolkning af den centrale tematik i William Faulkners novelle “A Rose for Emily”
• De islandske sagaer: En analyse af Ravnkel Frøjsgodes saga med fokus på æresbegrebet, familien og slægtens betydning
• Masker & monstre i amerikanske horrorfilm: En præsentation og analyse af maskebrugen i John Carpenters “Halloween”, George Mihalkas “My Bloody Valentine” og Wes Cravens “Scream”
• Den fantastiske litteratur: En strukturalistisk gennemgang af en række noveller med teoretisk hovedvægt på Tzvetan Todorovs “Introduction à la literature fantastique”
• En mytologisk læsning af Thomas Manns “Der Tod in Venedig”
• Torturen & døden som æstetisk modus: De torturerede kvinder hos Poe og Hitchcock
• Sex, sygdom & samfund: Vampyren som metafor og kulturel nødvendighed
• En socialhistorisk læsning af Mogens Klitgaards “Der sidder en mand i en sporvogn”
• Analyse og sammenligning af Wellek & Warrens “The Mode of Existence of a Literary Work of Art” og Sigmund Freuds “Die Traumdeutung”