OMTALE: “Lord of the Flies”

Det er fjerde gang, jeg læser William Goldings tidløse klassiker “Lord of the Flies” fra 1954.

Udgaven til venstre købte jeg i antikvariatet Boguglen i Nyborg. Det var i 1990, jeg var 13 år gammel, og Boguglen eksisterer ikke dagen i dag. Det er i øvrigt Ib Spang Olsen, der er kunstneren bag tranebogens fine omslag.

Senere læste jeg romanen i gymnasiet, hvor en litterært uambitiøs engelsklærer valgte at gennemgå Peter Brooks’ (i øvrigt meget fine) filmatisering fra 1963 frem for romanen: Hun kunne have lært ikke så lidt af Robin Williams’ karakter John Keating i Peter Weirs “Dead Poets Society” – ja, hun fik i hvert fald ikke mig til at gjalde “O Captain! My Captain!” fra katederet, da hun gik på barsel.

På universitetet rådede en underviser bod på min tidligere engelsklærers uengagerede tilgang til romanen, da jeg fulgte et grumme godt semesterkursus i britisk litteratur i efterkrigsårene, og nu – 19 år efter, at jeg sidste gang læste romanen – har jeg købt Faber & Fabers jubilæumsudgave, der indeholder et seks sider langt forord, der er forfattet af Stephen King. Ja, det var faktisk forordet, der fik mig til at købe netop denne udgave.

“Lord of the Flies” er et kanoniseret mesterværk i britisk litteraturhistorie, der er fast pensum på litteraturuddannelser. Romanen er en gribende udforskning af konflikten mellem de to modstridende impulser, der findes i alle mennesker. På den ene side er der det instinktive ønske om at leve fredeligt, overholde regler og værdsætte det moralsk gode frem for den instinktive umiddelbare behovsopfyldelse. På den anden side er der impulsen om at sikre sig overherredømme gennem vold og ofre individet på gruppens bekostning.

“Lord of the Flies” er historien om en gruppe skoledrenge, der strander på en øde ø, efter at deres fly skydes ned under anden verdenskrig. Alene – og uden voksen vejledning – vælger drengene en leder, Ralph, der lige netop slår Jack i afstemningen (Jack vælges i stedet som leder af jagtgruppen).

Den centrale, moralske konflikt i romanen – konflikten mellem godt og ondt, orden og kaos, civilisation og barbari, lov og anarki – repræsenteres gennem de to forskellige personligheder, som henholdsvis skildres i den fornuftige, besindige Ralph og den vilde, karismatiske Jack. Da drengene deler sig i to forskellige fraktioner, kastes deres lille øsamfund ud i kaos. Mens nogle opfører sig fredeligt og arbejder sammen om at opretholde ro og orden og realisere fælles mål, gør andre oprør, skaber frygt og genererer vold: Handlingsmønstre, der snildt kan paralleliseres til virustiden, vi lever i, hvor spørgsmålet om vaccination skaber splittelse.

Drengene bliver bange og er overbeviste om, at der er et monster på øen. Monstret er dog ikke et ydre væsen, men en iboende kraft i drengene.

Den tankevækkende udforskning af menneskelig ondskab og arvesynd afspejler datidens samfund og er solidt forankret i Goldings oplevelser under anden verdenskrig, hvor han var vidne til desperate mænds isolerede barbari hinsides det civiliserede samfunds regler. Selvom den medrivende historie er begrænset til en lille gruppe drenge på en lille ø, er dens relevans af universel, almenmenneskelig karakter.

NB: Den ovenfor omtalte udgave af “Lord of the Flies” er venligst stillet til rådighed for omtale af Saxo.com, og den kan købes her: KLIK