Rosenkilde & Bahnhof udgiver “Drømmer androider om elektriske får?”

Den 19. maj udgiver forlaget Rosenkilde & Bahnhof én af science fiction-genrens helte store fortællinger: Philip K. Dicks mesterværk Drømmer androider om elektriske får, der første gang blev udgivet i 1968.

Romanen, der blev filmatiseret af Ridley Scott i 1982, fortæller historien om et samfund, der lever i de giftige efterdønninger af verdenskrigen Terminus; en verdenskrig, der har udryddet stort set alle dyr.

Om romanen skriver forlaget:

Først døde alle ugler, dernæst de andre fugle. Efter verdenskrig Terminus er jorden gold og affolket. Kun de få, der kan overleve at trække vejret i det radioaktive støv er der og hæger om det ægte liv, der er tilbage. Men hvad er ægte? Og er modsætningen det, der er falsk? Rick Deckard er blevet hyret til at trække syv højt udviklede androider tilbage. De er dygtige og umulige at skelne i mængden. Med sig har han en test-metode, der kan afgøre om væsnet foran ham kan føle empati. Dermed afgør den, om væsnet er menneske eller robot. Undervejs oplever Rick noget uendeligt menneskeligt med en androide. Han forelsker sig, savner og føler med én. Alt sammen noget, der gør det rigtig svært for ham, at gennemføre sin opgave – og dermed få mulighed for at anskaffe sig et rigtigt dyr – og få et rigtigt liv. Philip K. Dick skriver klassisk science-fiction, der hele tiden bliver mere aktuel og vigtig. 

[box_dark]Bogen, der udgives i hæftet format på 257 sider, kan også købes som lyd- og e-bog.[/box_dark]

Drømmer androider om elektriske får

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.