Rosenkilde & Bahnhof udgiver Margery Allinghams “Mistro avler mord”

Den 21. januar udgiver Rosenkilde & Bahnhof seks romaner i Margery Allinghams serie med gentlemandetektiven Albert Campion.

I Mistro avler mord (The Mind Readers), der første gang blev udgivet i 1965, bliver Albert Campion konfronteret med telepatisk kommunikation. Om romanen skriver forlaget, at:

Fakta og fiktion glider sammen, da hemmeligheden bag tele­patisk kommunikation bliver opdaget. Men den hemmelige genstand, der skal benyttes, er i to skoledrenges besiddelse. Om de har stjålet den eller opfundet den, vides ikke, men meget stærke kræfter er på spil for at få fat i den.

En skæbnesvanger mistro breder sig, da en berømt fysiker bliv­er fundet livløs på sit værelse, mens gassen strømmer ud af hanen. Men er det mon mordforsøg eller forsøg på selvmord?

Midt i disse forrygende begivenheder befinder Albert Campion sig, og han bliver hurtigt hovedperson i sagens opklaring.

Om forfatteren skriver Rosenkilde & Bahnhof:

Margery Allingham (1904-1966), engelsk kriminalforfatter og en af De Fire Store fra krimigenrens Golden Age. De Fire Store bestod af Dorothy L. Sayers, Agatha Christie, Ngaio Marsh og Margery Allingham. Sammen med bl.a. Ronald Knox og G.K. Chesterton var de medlemmer af den kendte sammenslutning af britiske krimiforfattere: The Detection Club. Allingham er mest kendt for sin serie med gentlemandetektiven Albert Campion.

Margery Allinghams Mistro avler mord - 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.