Sherlock Holmes med Jeremy Brett er ude på dvd

Jeremy Brett og David Burke som Holmes og Watson. Burke blev senere erstattet af Edward Hardwicke.

Jeg er endnu ikke kommet mig over den nye BBC-serie “Sherlock” (2010), der transporterer den dynamiske detektivduo Holmes/Watson ind i vort årtusind. Her er det Benedict Cumberbatch (Holmes) og Martin Freeman (Watson), der kan opleves som de deducerende og knivskarpe gådeknusere i indtil videre tre fantastiske episoder.

Men selvom den nye “Sherlock” ér en virkelig fantastisk serie, så er det fortsat serien med Jeremy Brett, jeg priser som den bedste. Nu er serien ude på dvd fra Pan Vision, og den indeholder ikke blot alle episoderne fra de fire tv-serier – “The Adventures of Sherlock Holmes” (1984-1985), “The Return of Sherlock Holmes” (1986-1988), “The Case-Book of Sherlock Holmes” (1991-1993) og “The Memoirs of Sherlock Holmes” (1994) – men også tv-filmene. Så glæd dig til næsten 19 timer i selskab med én af de bedste Sherlock Holmes-portrættører nogensinde!

NB … Hvis man er fan af David Burke, den kære Watson, så kan han næste år opleves i Hammer-filmen “The Woman in Black” (2012), som jeg har omtalt på Gys, Gru & Gåsehud: KLIK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.