Sig mig, er det ikke James McAvoy på en kæmpe rodeogris?

At der på den nye plakat til Jon S. Bairds Filth gøres opmærksom på, at det er skaberen, og med skaberen menes der forfatteren Irvine Welsh, til kulthittet Trainspotting, der står bag filmen, undrer ikke. Jeg mener, når filmen handler om en maniodepressiv politimand med hallucinationer, der samtidig er junkie, så kan det ikke komme bag på én, at det er Trainspotting-forfatteren, der har ført pennen. I øvrigt er Danny Boyle, der instruerede Trainspotting tilbage i 1996, koblet på den kommende Irvine Welsh-filmatisering, der bærer den Lars von Trier-agtige titel Porno. De skal nok blive gode, både Filth og Porno.

Filth, der får britisk premiere den 27. september i år, har endnu ikke fået fastsat en dansk premieredato.

Filth - 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.