Smølfenyt fra Nordisk Film

Nordisk Film hoppede med på smølferenæssancen, da den blev skudt i gang af Raja Gosnells The Smurfs (2011), der havde premiere tidligere på året. Filmens kvalitet skal jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg kan dog sige, at jeg hellere vil se en af de 256 episoder fra Hanna-Barbera/NBC-serien The Smurfs (1981-1990) end filmen. Eller bedre endnu: læse Peyos tegneserier, der heldigvis igen har fundet en dansk udgiver i Forlaget Cobolt!

Det er netop den ovenfor nævnte NBC-serie, som Nordisk Film er begyndt at udgive. Indtil videre er der sendt 12 dvd’er på markedet, der hver indeholder 4 episoder. Det ærgerlige ved det ellers prisværdige smølfeudgivelsesprojekt er, at de ikke bliver udgivet kronologisk. Der plukkes med løs hånd fra seriens 9 sæsoner, hvilket børnene, der er de primære aftagere, nok er ligeglade med. Det er fans af serien dog næppe! Men det er stadig dejligt, at serien kommer herhjemme. De sidste fire udgivelser fra Nordisk Film (vol. 9, 10, 11 & 12) blev sendt i handlen den 2. november.

smc3b8lferne-vol-9-10-11-12-pc3a5-dvd
De fire nyeste smølfe-dvd’er fra Nordisk Film

Serien er naturligvis også udgivet i USA, hvor første sæson er delt op i en Season 1, Vol. 1 & 2-udgivelse:

the-smurfs-season-1-vol-1-2-amerikansk-dvd
De amerikanske sæson-udgivelser

Der er også blevet udgivet dvd’er, der hver især indeholder 5 episoder svarende til 90 min. smølfeunderholdning:

tre-stand-alone-smc3b8lfeudgivelser-amerikansk-dvd
Tre amerikanske “stand-alone” smølfeudgivelser

Og i England kan man købe The Complete First Season og The Complete Second Season:

2-britiske-smc3b8lfe-udgivelser
De to første sæsoner af  The Smurfs i britisk udgave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.