Smølferne invaderer Danmark … og det i dén grad!

Jeg er vokset op med de små blå nisser! Har læst Peyos tegneserier, set Hanna-Barbera-serien, lyttet til Johnny Reimars sprøde røst og har massevis af legetøj og merchandise, der kan bevidne min fascination af disse godmodige skovvæsner. Og nu er tiden altså inde til at slippe smølferne løs i New York (og i 3D), når Raja Gosnells (et instruktørvalg, der ikke tegner godt!) film får premiere i Danmark den 25. august.

Men inden smølferne invaderer biograferne, invaderer de hjemmebiograferne! For Nordisk Film har netop sendt fire dvd’er i handlen med afsnit fra Hanna-Barbera-serien, der bliver – lige inden Gosnells film får premiere –  fulgt op af endnu fire udgivelser. Ligeledes har Forlaget Cobolt godt gang i Smølfe-udgivelserne, og en række lækre hardcover-udgivlser kan allerede købes. Blandt deres nyheder finder man Tjenersmølferne og Journalistsmølfen der, som forlaget skriver, aldrig er blevet smølfet på dansk! Man fristes til et “smølftastisk”! Læs mere om Cobolts fine smølfe-bøger her: KLIK

tjenersmc3b8lferne-journalistsmc3b8lfen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.