
Paramount Pictures har udgivet alle seks sæsoner af CBS-serien “The Dead Zone” (2002-2007) i et lækkert boxsæt, der kan erhverves for den overkommelige pris af blot 630,- hos blandt andet MovieZoo. Boxsættet udgøres af i alt 18 discs (3263 min.) og indeholder en lang række ekstramateriale:
“The Dead Zone: Complete Series Collection”: Den ultimative samlerudgave med den komplette science fiction-serie, hvis karakterer og handling er baseret på Stephen Kings bestsellerroman. Efter seks år i koma vågner Johnny Smith (Anthony Michael Hall) op med overnaturlige evner. Han ser syner med mord, forsvindinger og andre katastrofer, og hans overnaturlige evner føles dels som en velsignelse, dels som en forbandelse. Johnny forsøger at forstå årsagen og kæmper for at bruge sine evner til at beskytte dem, han elsker. Den komplette serie af “The Dead Zone” kombinerer det paranormale med action og en konstant søgen efter retfærdighed og er et vigtigt samlerobjekt i fi lmreolen hos alle seriens fans.