“The Finder” … ny Fox-serie, der får tv-premiere 2012.

Hvis den bare bliver halvt så god som “Bones” …

Endnu en Florida-serie, tænkte jeg, da intro-traileren til “The Finder” (2011) – en spinoff-serie til den eminente “Bones” – var færdig. Rent geografisk – men også genremæssigt – kommer den til at befinde sig samme sted som den helt igennem übercoole spion/crime-serie “Burn Notice”, den mesterlige “Dexter” og den lidt tunge “CSI: Miami” … der dog har sine øjeblikke.

“The Finder” er – som “Bones” – skabt af Hart Hanson, og seriens pilotepisode bygger videre på episode 19 i sæson 6 af “Bones”, der – ganske passende – hedder … “The Finder”. Serien, der er sat til at få amerikansk tv-premiere i 2012, har Geoff Stults og Michael Clarke Duncan i de bærende roller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.