There’s a new droid in town … mød C2-B5!

Jeg kom til verden i 1977, og samme år trådte et komikerpar frem på filmscenen. Det vidste jeg i al min infantile babynaivitet naturligvis intet om. Først 8 år senere, da jeg så og forelskede mig i Irvin Kershners “The Empire Strikes Back”, der var min indgang til det omfangsrige “Star Wars”-univers, mødte jeg dem: Robotudgaverne af Gøg og Gokke og Dupont og Dupond, nemlig R2-D2 og C-3PO.

Det har altid været den lille, frække astromekdroide, der har stået mit hjerte nærmest. Derfor blev jeg også overvundet af ekstatisk glæde, da Lucasfilm i går via deres “The Star Wars Show” afslørede, at vi kan se frem til at møde en helt ny astromekdroide, når “Rogue One: A Star Wars Story” får premiere til december.

I skrivende stund gisnes der på livet løs om den nye astromekdroides tilhørsforhold. Ér den lille, sorte karl virkelig i Imperiets tjeneste, eller tjener den måske som spion for rebellerne? Jeg vil ikke komme nærmere ind på de mere eller mindre omfangsrige teorier, som nettet har farligt travlt med at kolportere rundt for tiden, men blot glæde mig til at opleve C2-B5 på det hvide lærred den 14. december, når “Rogue One: A Star Wars Story” får dansk biografpremiere.


tumblr_inline_ocsth07AOL1sypkn8_1280

Star-Wars-Rogue-One-Poster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.