Thor svinger Mjølner i traileren til den kommende “Thor: The Dark World”

Nu er der blevet lagt en spritny og energifyldt trailer på 2 minutter og 45 sekunder til Thor: The Dark World på nettet. I bedste superhelte- og Marvelstil er der igen fuld knald på den kulørte action og humoren. Alan Taylor, der primært har arbejdet som instruktør inden for tv-fiktionens univers, har afløst Kenneth Branagh i instruktørstolen. Branagh, der ellers gjorde et fint stykke arbejde på Thor, som jeg har anmeldt her: KLIK.

OBS til film- og tegneserienørden: Der er en lille skuespillerspoiler i nedenstående…

Opfølgeren byder igen på Chris Hemsworth som Thor, Natalie Portman som Jane Foster, Tom Hiddeleston som Loke, Anthony Hopkins som Odin og Stellan Skarsgård som Erik Selvig. Og så har man allerede afsløret, at Stan Lees cameooptræden bliver i skikkelse af en buschauffør. Det er ellers én af glæderne ved Marvel-film … at spotte Stan Lee!

Og så viser det sig, at Thor også er leveringsdygtig i slagkraftige oneliners … cool!

Filmen får dansk biografpremiere den 31. oktober.

Thor - The Dark World

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.