Tom Cruise er klar til endnu en umulig mission … den femte af slagsen

Det lader ikke til, at Tom Cruise har i sinde at pensionere sin actionpersona inden for den nærmeste fremtid.  Og hvorfor skulle han også det? Både Arnold Schwarzenegger og Sylvester Stallone, der er over en dekade ældre end nævnte actionknøs, slår jo stadig på tæven.

Derfor har Hollywood-ikonet, der fylder 51 i år, netop sagt ja til at træde i karakter som superagenten Ethan Hunt i det femte filmkapitel i Mission: Impossible-serien. Filmen, der pt. er sat til at få premiere engang i 2015, har endnu ikke fundet sin instruktør.

Det er i år 17 år siden, at Cruise første gang spillede Ethan Hunt i Brian De Palmas fine opdatering af Bruce Gellers klassiske TV-serie, der kørte på CBS fra 1966 til 1973 og igen på ABC fra 1988 til 1990. Efter De Palma blev instruktørstolen givet videre til John Woo i 2000, til J.J. Abrams i 2006 og senest til Brad Bird i 2007.

4x Mission Impossible

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.