Trailer til Paul Schraders “The Canyons” er lagt på nettet

Traileren til Paul Schraders kommende thrillerdrama The Canyons handler om en gruppe unge i 20erne, der fordriver tiden med avancerede sexlege, imens de venter på det store gennembrud i filmindustrien. Vi befinder os i Los Angeles i 2012, og der står ungdom, sex, fest, narko og glamour på menuen. En cocktail, der jo er som skabt til filmens hovedrolleindhaver, Lindsay Lohan.

The Canyons

Og når Paul Schrader, der jo skrev manus til Martin Scorseses Taxi Driver (1976) og Raging Bull (1980), instruerer et manus af Bret Easton Ellis, i øvrigt forfatterens første, så har vi at gøre med en film, man bør skrive sig bag øret.

Filmen får amerikansk premiere den 2. august, men har endnu ingen dansk premieredato.

The Canyons - poster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.