Trailer til “White House Down”: Det Hvide Hus jævnes med jorden for anden gang i år

Jeg har netop set Antoine Fuquas stærkt underholdende patriotismeinficerede enmandshærfilm Olympus Has Fallen, hvor Det Hvide Hus sønderskydes på det groveste, og hvor Gerard Butler gir den fuld skrue med nærkamp og våben i umanerligt store mængder. Det er en actionfilm af grande proportioner, der er bygget op omkring konceptet ødelæg og dræb, ødelæg og dræb. Der er naturligvis en anmeldelse på vej.

Og inden længe bliver præsidentboligen i Washington igen udsat for hårdhændet behandling, når Roland Emmerich for anden gang i sin karriere får lov til at smadre den historiske bygning. Det kommer til at ske i White House Down, hvor Channing Tatum spiller hovedrollen som en Secret Service-agent, der skal beskytte præsidenten, der spilles af Jamie Foxx. Filmen fik rosende ord med på vejen af Leonard Maltin, og en over 4 minutter lang trailer kan ses nedenunder.

Og så er det jo den 4. juli i dag, så måske man skulle fejre den amerikanske uafhængighed med Roland Emmerichs herlige science fiction-perle Independece Day fra 1996, hvor Det Hvide Hus bliver pulveriseret af de onde, onde invaderende alienbæster.

White House Down får dansk biografpremiere den 19. september

White - 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.