Vækkes af Yoda, du skal! Sejt vækkeur fra LEGO med Jedimesteren.

Det er 38 år siden, at George Lucas skrev filmhistorie, da hans stort opsatte rumepos ramte biograferne verden over. Star Wars blev et hit over nat, og fænomenet bredte sig som en selvforstærkende løbeild, der gennem snart fire årtier har genereret en masse fantastisk legetøj og merchandise til Star Wars-hungrende fans.

Én af de mest fremtrædende karakterer i den pt. seks film lange saga, den syvende får premiere til december, er Yoda. Ham møder vi dog først i Irvin Kershners Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back fra 1980, der af mange opfattes som den bedste film i franchisen.

Det er i denne film, at den gamle, vise og ganske agile Jedimester forsøger at få en hæderlig Jedi ud af den stædige Luke Skywalker, da de går i skarp træning på den tågeindhyllede og sumpbefængte planet Dagobah.

2 11327925_520747068073425_1545159123_n

8

Hvis man er fan af Star Wars og Jedifilosoffen Yoda – og hvem er ikke det? – så findes der et hav af merchandise, man kan pynte sit hjem med. Det vrimler med herlige genstande, der vil tage sig godt ud på enhver filmelskers skrivebord, enhver filmnørds hylde og enhver merchandisesamleres natbord: Her ikke mindst det fine LEGO-vækkeur, der kan gøre selv en morgengnaven Wampa smørblød i knæene.

Den 18 centimeter høje Yoda, der er skabt efter samme skabelon som LEGO-minifiguren og nøgleringen, har bevægelige arme, og når trykker ham på hovedet, lyser displayet (naturligvis!) grønt. Uret har snooze-funktion, og tiden angives i 12-timersformat. Det er en herlig ting at blive vækket af, og hvis man er en ægte nørd, og en samler med stort S, så har man nok også de andre LEGO-vækkeure stående.

Og så må man i øvrigt huske på, at selvom Yoda med sine 18 centimeter er det mindste ur i vækkeurs-familien, så skal det ikke dømmes på sin størrelse. For husk nu, hvad Yoda siger: Size matters not. Look at me. Judge me by my size, do you?

LEGO-vækkeur YodaPRODUKTINFORMATION

Navn/type: Vækkeur fra LEGO / Yoda
Producent: LEGO i licens fra Lucas Film
Materiale: Hårdt plast
Størrelse: 18 cm høj
Alder: Anbefales af producenten fra 6 år
Link: LEGO.com
Sponseret af: CoolStuff.dk

Coolstuff

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.