Jeg læser #8: “Yahya Hassan” af Yahya Hassan

En hype af nærmest hysteriske proportioner svøbte sig omkring den unge forfatterskoleelev Yahya Hassan, da han debuterede med sin selvudleverende digtsamling, der bærer forfatterens navn som titel. Det hører til de absolutte sjældenheder, at en digtsamling overøses med så megen opmærksomhed, og her har vi endog med en debut at gøre.

Yahya_Hassan - 1

Hassan er ganske givet meget mere end den ultrakorte præsentation, Gyldendal har valgt at trykke på bogens bagside: Han er født i 1995 og er statsløs palæstinenser med dansk pas, skriver forlaget. Han er også en talentfuld digter, der har skrevet et hudløst og selvudleverende portræt af sin barndom, ungdom og opvækst i en familie, hvor det er den patriarkalske almagt, der hersker. Her tugtes der med slag og spark. Her er det volden, der opdrager. Her er revselsesretten ikke afskaffet. Det er stærk læsning, der ofte kræver, at man må lægge digtsamlingen fra sig.

Yahya_Hassan
Yahya Hassan

Jeg udskød med vilje læsningen af digtsamlingen, da jeg har et kronisk forkølet forhold til hypet kunst. Nu sidder jeg dog – efter det værste mediepalaver har lagt sig – med en udgave i hånden, der repræsenterer det fjerde oplag. Det er imponerende. Digtsamlingen læser man fra start til slut på ingen tid. Og så læser man den igen. Og så pluklæser man. Så lægger man den fra sig. Så samler man den op igen – og læser den på ny.

Naturligvis kan digtene læses gennem en brandesiansk sæt problemerne under debat-optik. Dog ville det være en frygtelig skam, hvis denne digtsamling udelukkende  og kun blev brugt som et manifest i den politiske debat. Hassans digte er sprogligt energiske og rummer i deres beskrivelse af hæslighed en iboende kerne af skønhed, der ikke lader sig fornægte, og som er langt mere end blot politisk debatstof.

Ubrugelige krimier og en Knausgård, skriver Hassan i digtet Legalt natarbejde, da han har fået en kasse med returbøger. Og ja, det er en Knausgård-agtig selvudlevering, Hassan præsenterer os for.  Og så læser han Dostojevskijs Forbrydelse og straf – på bagsædet af en patruljevogn.

Yahya_Hassan - 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.